Heiny Boutique fylder 2 år den 4.oktober 2021.

2 års fødselsdag på godt og ondt.

At fremtiden skulle byde på så mange op og nedture havde jeg ikke set da jeg åbnede butikken 4.oktober 2021. Glæden var stor, da jeg kunne slå dørene op for vores kvindeunivers i Søndergade 1.A. i hjertet af Vejle.

På det tidspunkt havde jeg min gode veninde Charlotte Falslund med på sidelinjen til at guide mig igennem den første tid. Hun er uddannet stylecoach og kunne hjælpe med indkøb m.v.

De første 5 måneder gik strålende og vi kunne mærke, at vi var velkommen i Vejle. Folk tog rigtig godt imod os, og vi fik i hverdagen mange tilkendegivelser på, at det var godt vi kom.

Foråret 2020 bød på mange uforudsete hændelser

Vi blev i marts måned ramt af en pandemi, lige som alle vores kolleger i det ganske danske land. Det var lidt af en mavepuster, og noget vi slet ikke var forberedte på. Vi kæmpede os igennem foråret på bedste beskub, og vores gode kunder var der for os. Der måtte justeres på varelager, vores brands blev gentænkt og vi foretog visse justeringer i løbet af foråret. 

Personlig tragedie

Personligt blev jeg ramt af en personlig krise, da jeg mistede et nærtstående familiemedlem i august 2020. Dette bevirkede, at jeg måtte lukke mange dage, og at jeg måske ikke var så nærværende som jeg burde være. 

Men livet går videre og efteråret kom med gode tider og nyt håb for fremtiden. Pandemien var her stadig, men folk var ikke så bange mere og lysten til at støtte de lokale var intakt.

 Jul og nytår 2020

Vi havde alle håbet på, at julefreden skulle sænke sig over vores lille land. Vi havde håbet på nogle gode julefrokoster og julefester, hvor vi selvfølgelig var klar med det fine festtøj til de mange fester, meeeeen.

Det skulle vise sig, at festerne igen igen ikke blev til noget og at nytårsfesterne også blev aflyst og det var selvfølgelig noget vi kunne mærke.

At tro på det nye år skulle bringe os håb og glade stunder troede vi på indtil det sidste. Men faktum blev, at vi måtte nedlukke  januar og februar. 

Nedlukning 2021

Vi måtte sande, at januar og februar for alle fysiske butikker blev en periode med lukkede butikker og ingen kontakt til omverdenen. Det var en hård tid, men det blev også en tid til eftertænksomhed og gentænktning af hele konceptet.

Jeg besluttede at lave den hjemmeside, som du læser dette blogindlæg på. En hjemmeside, som skulle vise mine kunder, at jeg altid er der for dem, og har et ønske om, at give mine kunder den bedst mulige service.

Det er, skal jeg så hilse og sige, ikke så let at lave en hjemmeside og webshop. Jeg har kæmpet for at få det op at køre, og synes at det er blevet helt hæderligt.

Oktober 2021

Nu står vi så her, i dag, og kan fejre vores 2 års fødselsdag. Vi stolte og glade for at kunne sige; "Vi klarede det" Med gode kunder som har støttet os hele vejen. Med et godt bagland, som har troet på os hele vejen. Med gode leverandører, som har kymret sig om os.

HIP HIP HURRA og tak til jer alle for den gode støtte i har vist os i de to år der er gået.

Det skal fejres

Vi fejrer fødselsdagen hele uge 40 med 20% på alt i butikken. Dette gælder ikke i forvejen nedsatte varer og tilbud, men alt det andet. 

Hvis du handler her på siden kan du bruge rabat koden; 

TO ÅRS FØDSELSDAG

og der bliver automatisk fratrukket 20 % på dit køb.

Glæder os til at handle med dig.

 

 

04. oktober, 2021 — Heidi Jespersen

Skriv en kommentar