Historien bag.

Året er 1890.

Vincent van Gogh skyder sig selv i brystet. Oscar Wilde udgiver "The Picture of Dorian Gray".  En ny mode ser dagens lys, og lige pludselig bliver det trendy at gå med hat. Englænderne er dem der sætter trenden igang og hatten bliver nu det nye mode fænomen.

Det er så her at brødrene Markus og Gottfried Seebeerger startede deres verdenskendte hattefremstilling i byen Allgäu i Tyskland.

I første omgang produceres der kun kunstfærdigt håndlavede hatte og kun til mænd. Damerne måtte vente i hele 45 år, før der blev produceret hatte til dem

Seeberger er stadig hatte fabrikant og fabrikken er stadig i Seebeerger familiens eje. I dag er fokus på damekollektionen. Hattene sælges i mere end 40 lande verden over. 

Firmaets succes er bundet i, at de mestrer det ægte ædle håndværk. De har respekt for tradition og smukke designs. En elegant hat går simpelthen ikke af mode.

Produktionen.

Dengang det hele startede var produktionen udelukkende lavet af halm. De lokale i Allgäu sad de mørke vinteraftner og vævede det der hede en kegle Hattenmageren formede derefter keglen i den ønskede form. Denne produktionsmetode benyttes stadig den dag i dag.

Keglerne der benytte består i dag enten af halm eller filt, de får deres endelige form, ved hjælp af håndlavede træ- eller metalskabeloner, hvoraf nogle af disse skabeloner er over 125 år gamle.

Den sidste finish laves stadig i hånden. Hattene bliver dampet, poleret og påsyet forskellige dekorationer. Det er altså en lang proces fra en hattefremstilling til hatten er på vores hylder i Heiny Boutique.

For the love of a hat, you have to be a bit mad.

 

Hvorfor Seeberger hatte i Heiny Boutique?

Da jeg i 2019 åbnede min lille butik i Vejles gågade var der ingen tvivl i mit sind om, at min butik skulle være anderledes. Jeg havde et ønske om, at kvinder skulle kunne finde noget lækkert og klassisk, men med et tvist. 

Min datter havde boet i London og en af de ting der gjorde størst indtryk på mig når jeg besøgte hende var, at kvinder i London var gode til at bruge accessories som et ekstra tvist på deres stil. 

Så for mig er en hat en god måde at fuldende et look. 

Udover det visuelle er der også et ekstra tvist på mit valg af forhandlingen af hatte. Rigtig mange mennesker er ikke klar over den beskyttende effekt en hat har. Om sommeren kan du faktisk, ved hjælp af en fin hat, beskytte dig mod solen. 

En flot sommerhat kan faktisk give op til 80% solbeskyttelse, så hvorfor ikke se godt ud mens du beskytter dig .